Straffelovens § 266 b

Straffelovens § 266 b kaldes populært for racismepapragraffen. Den ser sådan ud:

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed

Læs den igen, og tænk over hvor altomfattende den er. Nu hvor vi ved, hvordan selv småting kan få visse påstået religiøse grupper til at udtrykke ekstrem vrede, er det ikke trygt at tænke på hvordan en uoverlagt bemærkning kan fortolkes med alvorlige konsekvenser. Det er især værd at bemærke, at en udtalelse er strafbar uanset, om den er sand eller ikke. Man kan blive straffet for at sige sandheden.

Paragraffen er også enestående på andre måder. Dels sidestiller den tro, som man selv kan vælge, med hudfarve med mere, der er biologisk bestemt, dels taler den om en gruppe af personer, og det er bemærkelsesværdigt.

Dansk retssikkerhed er i alle andre forhold rettet mod enkeltpersoner. For eksempel blev ingen dømt for drabet på en politimand ved Blekingegadebandens røveri på Købmagergades Postkontor. Det var klart hvem der havde deltaget, medbringelse af skydevåben var indgået i den forudgående planlægning, men det var ikke oplyst hvem der havde affyret det dræbende skud.

Ifølge grundloven har vi trykkefrihed i Danmark:

§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Racismeparagraffens legitimitet ligger i forbeholdet , dog under ansvar for domstolene. Med den store bredde, som racismeparagraffen har, er grundloven imidlertid krænket. Billedlig talt kan man sige at grundlovens kattelem er udvidet til en ladeport. Derfor bør paragraffen afskaffes enten ved at politikerne gør det, eller ved at højesteret kender den grundlovstridig.

Forskellige enkeltpersoner og grupper forsøger på forskellig måde at påvirke folkestemningen og dermed politikerne, men ingen har vist forsøgt domstolen. Grundloven giver netop mulighed herfor i § 63, som lyder

§ 63. Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.

1. Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.