Økonomerne tager fejl .

Deres teorier er forkerte, og landet lider skade, når deres råd bliver fulgt.

Økonomer ser vi især blandt politikernes rådgivere og som dominerende ansatte i organisationer, der har med penge at gøre, banker, udlånsinstitutioner med videre. Alle steder skader deres råd. Aktiviteter skal financieres med lånte penge eller med statspenge, arbejdspladser outsources og arbejdsløshed er udbredt.

Før krisen i dansk økonomi fortalte økonomerne, at "dansk økonomi er grundlæggende sund". Politikerne gentog budskabet til beroligelse af befolkningen. Huspriserne var fløjet til himmels, og tilskyndet af bankernes "økonomiske eksperter" tog mange lån i den såkaldte friværdi, i den tro, at "værdien" var udtryk for noget reelt. Ofte blev pengene brugt på samtalekøkkener og safarirejser. NEJ! økonomer og politikere, sådan en opførsel er ikke sund økonomi, og når den er udbredt, er landets økonomi ikke grundlæggende sund. Den er præget af udækket overforbrug. Teorierne er forkerte.

Da krisen kom fremturede økonomerene med deres teorier: "der skal gang i hjulene". Politikerne fulgte op: "Øg forbruget, sving dankortet". Der blev endda frigjort midler hertil. Desværre begyndte arbejdsløsheden at stige, men det var noget, man måtte acceptere. En slags naturlov. Lediggang og forbrugsfest som midler mod krisen! Det er klart, at teorierne er forkerte. Når nogen, det være sig person, familie, firma eller land, er i økonomiske vanskeligheder, skal der præsteres flid og vises nøjsomhed. Så enkelt er det. Fremfor at styre efter økonomernes nøgletal bør politikerne lovgive sådan, at alle kommer i arbejde og sådan at økonomien er stabil og ikke kan kollapse på grund af en ydre anledning. Lykkeligvis trodsede mange borgere politikerne og deres økonomer. De benyttede lejligheden til at afvikle gæld, og det reddede formodentlig landet.

Økonomerne ser nogle samfundsmæssige sammenhænge. Når økonomien har god fart på sælges der mange biler. Dette har tidligere givet anledning til, at man i tid med trængt økonomisk vækst stimulerede bilsalget, ophugningsstøtte mv., i håb om at få gang i økonomien. Det hjalp naturligvis ikke på det grundlæggende problem, ligesom det ikke hjælper de frysende at holde en tændstik under termometeret.

Økonomi er egentlig læren om administration af begrænsede resourcer. Ubegrænsede resourcer behøver ingen administration. Den luft vi ånder og det havvand vi sejler i er sådanne for de fleste mennesker ubegrænsede resourcer. De begrænsede resourcer er mangeartede. Energi, rent drikkevand og lægefærdigheder er eksempler. Penge bruges som hjælpeværktøj, sådan at lægen kan købe kød, slagteren tøj og skrædderen kan blive rask.

Penge i sig selv er derimod ikke samfundsmæssigt en begrænset resource, vi kan trykke så mange, som vi synes passende. Men da penge benyttes så intenst til administration af værdier, er det i manges opfattelse blevet til mål for værdier i sådan en grad, at de fejlagtigt betragtes som selve værdien. I manges øjne er økonomi tilsvarende blevet til det, der handler om penge.

Der er noget bekvemt ved at måle alt i penge, og rigtigt anvendt bliver det muligt i en vis forstand at sammenligne indsatsen ved børnepasning med anskaffelse af mejetærskere. Ulempen er naturligvis, at en sådan éndimensional betragtning overser afgørende detaljer. En éndimensional betragtning er slet ikke egnet til at styre noget så komplekst som et samfund.

For nylig vedtog Grækenlands politikere nogle love, som skønnes at gøre mange arbejdsløse. Landenes talsmænd, politikerne i Europa, roste initiativet med lovord. PLAGER FANDEN DEM, ELLER HVAD TÆNKER DE PÅ?

Arbejdsløshed er så alvorlig, at dens afskaffelse burde overskygge pengeteorier.

Økonomi er ikke det samme som penge, og hvis man betragter penge som noget i sig selv fremfor blot et værktøj, kan det gå galt. Uden at tage stilling til det hensigtsmæssige i de politiske overvejelser nævner jeg her et overskueligt eksempel på, at hensynet til pengene har overskygget den egentlige hensigt.

Som forberedelse til at de fossile brændsler slipper op, har regeringen fundet det ønskeligt, at private installerer solceller til erstatning eller supplering af de traditionelle energikilder. De tekniske problemer med at gemme energien har man overkommet ved at tillade, at overskudsenergi kan afleveres til lysnettet. God ide, for der er plads nok. Når forbrugerne så danner deres egen el, forsvinder der tilsvarende afgifter, og staten mangler penge. Derfor fortrænger man formålet og ændrer ordningen. Værktøjet, pengene, træder således i forgrunden og det egentlige mål mistes af syne.

Kritik af bestående samfundsforhold uden noget forslag til alternativ er meget almindelig, men uværdig. Derfor anføres i det følgende en anderledes økonomisk orden, som sigter mod at undgå de eksisterende ulemper.

Sund økonomi i samfundet er især kendetegnet ved at enhver opfører sig økonomisk sundt og forsvarligt. Punktskatter skal fjernes. De slører forholdene sådan, at korrekte økonomiske vurderinger bliver umulige eller forvanskede. Endvidere påfører de erhvervslivet store omkostninger i det beregnings- og opkrævningsarbejde de medfører. Erhvervslivet skal hellere have tid til at passe arbejdet.

Indkomstskat for personer bør afløses af skat af privatforbrug. Det skal indebære, at penge kan tjenes, opspares, investeres etc. uden, at beskatning finder sted. Beskattes skal så privatforbruget, d.v.s. mad, klæder, bolig, fornøjelser; men først når det finder sted. Metoden giver mulighed for at personer i økonomisk vanskelighed fortsat kan eksistere idet en nedsættelse af privatforbruget umiddelbart reducerer udgifterne med langt mere, altså fremme af flid og nøjsomhed. Privatforbruget er ikke kompliceret at beregne, det gøres allerede som led i skats kontrolarbejde. En passende progression kan sikre dels at lave indkomster får råd til at eksistere, dels at høje indkomster beskattes hårdt hvis de "soldes op", men ikke hvis de investeres. Privatforbrug i udlandet, Mallorcaferie etc bliver også forbrug.

Indkomstskat for firmaer bør afløses af beskatning efter ubemandet omsætning. Størrelsen af skatten skal svare til behovet for arbejdsløshedsunderstøttelse. På den måde får firmaerne en mulighed for at blive skattefri, det sker nemlig, når arbejdsløsheden er væk. Det er ikke indviklet at beregne den gennemsnitlige omsætning pr. ansat for hele landet, og det er let at sammenligne med den totale arbejdsstyrke inclusive de arbejdsløse. Firmaerne med omsætning større end svarende til antallet af ansatte beskattes så tilsvarende. Metoden vil medvirke til, at arbejdspladser bliver i landet i den udstrækning, de kan besættes. Brutalt sagt skal erhvervslivet betale for arbejdskraften uanset om den bruges.

Ved køb af arbejdskraft skal personer og firmaer stilles lige. Det vil sige, at udgiften til købet ikke indgår i beskatningsgrundlaget. På den måde bliver det muligt at hyre hjælp til alt muligt uden den dobbeltbeskatning, vi kender idag. For dobbeltbeskatning er det jo, når en mand skal tjene 200 kr for at kunne give håndværkeren 100 kr, når denne kun får 50 kr til sig selv. Ordningen vil dels nedsætte arbejdsløsheden, dels tendere mod at arbejdet bliver gjort professionelt og endelig fjerne sort arbejde. Den hyrede skal naturligvis regne lønnen som indtægt, og hvis han ikke gør det, betaler arbejdskøberen skat af arbejdet som forbrug. Ved progressiv beskatning kan det blive dyrt, men staten tjener ekstra.

Momsen bør afskaffes. Som anden vareskat belaster den virksomhedernes administrative system, og pengene kan lige så godt opkræves som almindelig skat på forbrug. Problemerne med manglende moms for ydelser af privat karakter som rengøring m.v. falder samtidig væk. Sammen med bortfald af punktafgifter, kan det måske endda få grænsehandelen til at vende.

Arveafgift må fjernes. I forbindelse med privat arv savner den enhver anstændig begrundelse, fordi de værdier, som arves, jo allerede er beskattet, og ved generationsskifte i virksomheder er den skadelig, ofte meget. De værdier, der står i en virksomhed skal virksomheden jo bruge, og lemlæstelse af en virksomhed blot fordi den skifter ledelse er forkastelig i enhver henseende.

Sådan.