Beregning af forbrugsbaseret personlig skat

Forbrugsbaseret skat bryder med de tilvante forestillinger om skat baseret på indkomst. Efter det foreslåede system kan enhver tjene så meget han vil, men pengene beskattes først når de bruges. Det indebærer, at det ikke er arbejdet, der beskattes, skat på arbejde fjernes altså helt.

Metoden vil virke betænkelig for mange, men de penge, som ikke bruges vil jo ende i en eller anden form som financiering af produktionen.

Til beregning af forbruget skal formueforholdene kendes, men formuen som sådan beskattes ikke. Den opsparede formue kan være beskattet, idet der betales skat i forbindelse med indbetaling, eller ubeskattet. Renteafkasr af begge typer opsparing sidestilles med anden indkomst. Konstateret nettoafkast af værdipapirer, enten de tilhører den ubeskattede opsparing eller den beskattede, er også sidestillet med almindelig indkomst. Ved emigration beskattes ubeskattet formue. Ved indvandring betragtes medbragt formue som beskattet.

Systemet med kildeskat, altså aconto opkrævning i forbindelse med udbetaling af løn og efterfølgende korrektion, opretholdes.

Det personlige forbrug, f, korrigeret for køb af arbejdskraft, er grundlaget for skatteberegningen.

Til beregning af skatten, s, multipliceres forbruget dels med et tal, a, dels med en progressivitets funktion. Det vil sige en størrelse, der bevirker højere skatteprocent for store forbrug end for små.

Altså:

skat = forbrug * a * prog

Som udgangspunkt vælges progressivitetsfunktionen sådan, at progressiviteten minder om den, der kendes idag.

Skat beregnet efter formlen

                        t *f/( p * F ) + 1

s = f * a% * ---------------------------------

                        n *f/( p * F ) + 1

Indebærer en progression, som er kontrolleret af de indgående konstanter, og som ikke vokser til ubærligt store værdier selvom forbruget er stort.

I formlen betyder        s          den skat som skal betales

                                    f          det forbrug, som beskattes

                                    a%      er den grundlæggende skat, som er aktuel for meget små forbrug

                                    t og n  er konstanter, som styrer progressionen

                                    p          er antallet af personer i enheden (familien)

                                    F         er et “referenceforbrug” som er nødvendigt for at det giver mening at tale om stort og småt. Man skal have noget at sammenligne med

Beregningsmåden har en lang række egenskaber

Skatten pr person er uafhængig af om familien beregner samlet eller hver person for sig. Progressionen indebærer dog, at skatten minimeres når familiens personer tillægges samme forbrug.

For meget små forbrug er beskatningen a% af forbruget og for meget store forbrug er beskatningen t / n * a% - stadig af forbruget.

Foreløbig er værdierne a, t og n sat til 40%, 2 og 0,2.

Disse værdier medfører, at F er det personlige forbrug, som udløser en skat på 100%, dvs at skatten bliver lige så stor som forbruget, halvdelen af indkomsten uden opsparing.

Ialt varierer skatteprocenten altså mellem 40% og 400% af forbruget. Sammenligning med indkomstskat, som er kendt er vanskelig, fordi billedet er sløret af punktskatter og moms, som er en proportional forbrugsskat.

Beregning af den nødvendige værdi for F forudsættes foretaget af embedsværket, sådan at provenuet passer med de politisk bestemte udgifter.

På den efterfølgende graf er skattens afhængighed af forbruget illustreret ved forholdet mellem skat og forbrug. Det ses, at når antallet af personer i familien vokser rykker kurven mod højre, med lavere skat til følge forudsat uændret forbrug. Samme virkning har forøgelse af reference forbruget F.