ægteskab og familiesammenføring

De to emner er nært forbundne og behandles derfor sammen.

For at reducere risikoen for genetiske skader som følge af ægteskab mellem nært beslægtede ændres reglerne.

For at en mand og en kvinde skal kunne indgå ægteskab skal parternes forældre og bedsteforældre være 12 forskellige personer. Dersom hele denne personkreds ikke er kendt, skal den myndighed, indenrigsministeren nedsætter hertil, vurdere, at kravet med overvejende sandsynlighed er opfyldt. Dersom den ene part ikke har forældre og bedsteforældre som 6 forskellige personer, er ægteskabet betinget af at parterne ikke har noget sammenfald af peersoner fra de to sider 3 generationer bagud, det vil sige til og med oldeforældre.

Hvis ovenstående krav er opfyldt, kan danske statsborgere normalt leve med deres ægtefæller i Danmark. Hvis den danske part blandt sine forældre og bedsteforældre tæller medlemmer, der stammer fra den anden parts hjemland, skal der gennemføres en vurdering af den danske parts fuldstændige integration i Danmark. Kun hvis reel integration konstateres, kan der gives opholdstilladelse til den fremmede.

Integration har forskellige forsøgt at definere, her citeres først N.F.S. Grundtvig:

Til et folk de alle høre,
som sig føler selv dertil,
har for modersmålet øre
og for fædrelandet ild.

Og dernæst avisdebattøren Asger Aamund:

Integration kræver

Færdighed i dansk
Uddannelse
Arbejde
Anerkendelse af dansk livsform

Begge definitioner vil kunne anvendes.