Straffeloven

Straffeloven er ikke egnet til at reducere kriminalitet.

Den er dårligt formuleret, sine steder uforståelig,
enkelte afsnit imod grundlovens ånd.

Baggrunden

"Når man har forbrudt sig, må man tage sin straf"

"Han har udstået straffen - glem det"

Sådanne synspunkter indebærer, at straf er en form for betaling, lidt som køb af kaffe hos købmanden.

Men holdningen er usund, for hvor købmanden bliver glad for højere pris for kaffen, bliver samfundet ikke gladere for større straf. Samfundets interesse er at undgå kriminalitet, ikke at folk sidder i fængsel.

Straffelovens kapitler 1-11 bør erstattes af en lov om samfundets foranstaltninger til modvirken af kriminalitet. Loven bør udarbejdes med inddragelse af al den viden vi har om emnet, specielt vor viden om fængslings inflydelse på menneskers opførsel. Det gamle motiv om hævn bør undertrykkes.

Formålet må være lovbryderens genindlemmelse i kredsen af gode borgere. Foranstaltningerne bør koncentrere sig om erstatning, altså forsøg på at kompensere skadelidtes tab, bøder, tab af rettigheder og genopdragelse. Langtidsinternering er samfundets udtryk for opgivelse, men nødvendigheden heraf er med sikkerhed reel.

Straffelovens kapitler 12 - 30 bør erstattes af love, der definerer samfundets krav til borgerne, formodentlig med en angivelse af den vægt der lægges på forskellige detaljer.

DET BLIVER ET STORT ARBEJDE!


Straffeloven kan iøvrigt findes på:

http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142912

Citater og umiddelbare kommentarer i forbindelse med gennemgang.

1. kapitel

Indledende bestemmelser

§1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel.

Ingen vilkårlighed i straffepraksis, smukt træk?
Til gengæld fastsættes i de øvrige love hvordan der skal straffes. En lang række love vedrørende offentlige myndigheders pligter m.v. indeholder ikke straffebestemmelser, så når de tilsidesættes straffes det ikke. Grundloven er et eksempel. Man kan ikke straffes for overtrædelse af grundloven.

2. kapitel

Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

§8

6) udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år.

Nej! Retsforfølgelse af danskere bør ske i Danmark efter danske regler.
Eventuelt indføjes en bemærkning om at overtrædelse af fremmede landes love i de pågældende lande er strafbare efter straffeloven.

3. kapitel

Strafbarhedsbetingelser

§ 15. Handlinger foretagne af børn under 14 år straffes ikke.

Forældre (værge) bør kunne pålægges bøde og erstatning.

§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. På andre lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.

§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.

Meningen er meget uklar.
Vedrører det færdselsdrab i forbindelse med spritkørsel?

4. kapitel

Forsøg og medvirken

§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Sprogligt dårlig formulering.
Der er uklart hvad ordet forsøg dækker her. Det kan være en adgang til førsøgsvis at nedsætte straffen, eller det kan dreje sig om forsøg på lovovertrædelse.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

§ 22. Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

Formuleringen er dårlig. De mange indskud gør teksten vanskelig at læse og uforståelig for mange.

§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

Igen skal man have det gramatiske analyseapparat aktiveret for helt at forstå teksten.

§ 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han under de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

Uklart formuleret og åbent for utallige fortolkninger. Nærmer sig vilkårlighed.

5. kapitel

Strafansvar for juridiske personer

§ 27

Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

Frikort til administrationen.

§ 31. De almindelige straffe er fængsel og bøde.

6. kapitel

Straffene

Almindeligt fængsel bør afskaffes, fængslerne fungerer som kriminalitetsakademier. Kriminelle, som ikke kan tolereres løse bør interneres på ubestemt tid eller normalt meget længe. Alternative strafformer bør udvikles; tab af borgerlige rettigheder, genopdragelse m.m.

§ 53. Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af fængsel.

Nej, hvis betaling ikke sker frivilligt, bør den foretegas ufrivilligt.

§ 55. Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala:

Bøden:
Forvandlings-
straffen:
0 - 499 kr.
2 dage
500 - 999 kr.
4 dage
1.000 - 3.999 kr.
6 dage
4.000 - 5.999 kr.
8 dage
6.000 - 10.000 kr.
10 dage

"Kurslisten" bør bortfalde

7. kapitel

Betingede domme

8. kapitel

Samfundstjeneste

§ 62. Såfremt betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Brugbar form for straf. Kan ofte arrangeres med opdragende virkning.

9. kapitel

Andre retsfølger af den strafbare handling

§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70.

Alternative muligheder findes allerede. Fint brug dem.

§ 74 a. Hvis en person, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Muligheden for genopdragelse findes allerede. Ok. Varigheden bør være efter behov, og det er nok individuelt.

§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

De mange betingelser bør fjernes. Selvfølgelig skal udbyttet ikke forblive hos den kriminelle. Fremfor konfiskation bør tilbagelevering tilstræbes. Også erstatning til skadelidte bør overvejes.

Stk. 2. Såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af

1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,

2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Hvad menes der mon med ".. med hensyn til hvilke.."?- Uforståeligt sprog mindsker respekten.

Stk. 3. I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.

Stk. 4. I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskationen kan let virke som en tom gestus, som reelt ikke forhindrer gentagelse. Andre metoder til forebyggelse må til; eventuelt langt mere indgribende end konfiskation af brækjernet. Ifølge bestemmelserne i kap. 11 forældes konfiskation efter nærmere regler???

§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når

1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og

2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer

Drop betingelserne. Erstatning og bøde skal betales indtil konkurs.

Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den pågældendes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre

1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller

2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Stk. 3. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til en juridisk person, som den pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.

Stk. 4. Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Stk. 5. I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.

Ja juridiske fiflerier skal selvfølgelig ikke stå i vejen for bøde og erstatning.

§ 77 a. Genstande, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder, herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Uhyggelig og altdækkende bestemmelse.
Der er slet ikke tale om kriminalitet eller lignende, men om en generel indgriben baseret på udefineret mistanke mod hvem som helst. Bestemmelsen er en krænkelse af al retssikkerhed.
Duer ikke - væk.

§ 78. Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.

Her er vi ved noget vigtigt. Vi foreslår det stik modsatte. Specificeret tab afborgerlige rettigheder bør i videst mulig udstrækning erstatte fængsling.

Stk. 2. Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Stk. 3. Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed indbringes for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed.

Muligheden er der allerede, den bør udbygges.

§ 79. Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Stk. 3. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.

Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Udmærket! Det drejer sig om at modvirke, helst forhindre, kriminalitet.

10. kapitel

Straffens fastsættelse

Her følger en række detaljer, som begrænser dommerens vurderingsmuligheder. Hensynet er åbenbart at sikre en ensartethed i vurderingerne, og at værne mod vilkårlighed hos dommerne. Det bør nøje overvejes i hvor høj udstrækning loven bør specificere straffen.

11. kapitel

Ophør af den strafbare handlings retsfølger

Dette kapitel handler væsentligst om forskellig forældelse. Det er OK at retsforfølgelse ikke er en livsvarig trussel. Meget alvorlige sager forældes ikke. Forældelse af konfiskation er uforståelig.

12. kapitel

Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

Dette kap. handler om krig og forberedelse og forebyggelse af krig og fremmed besættelse. Vanskelige og alvorlige sager, som må gennemtænkes i frestid. OK

§ 110 e. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.

Forhånelse af Danebrog er ikke nævnt i straffeloven.

§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

Det kan forekomme betænkeligt at ministeren, som efter gængs praksis er politiker, alene kan bestemme sådant.

13. kapitel

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.

Dette kap. handler om terror og angreb på landet indefra. Vanskelige og alvorlige sager, som må gennemtænkes i frestid. OK.

§ 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.



Igen kan politiske motiver påvirke overholdelsen af en meget vigtig lov.

14.- 30. kapitel

Disse kapitler kriminaliserer en lang række handlinger, som samfundet anser for skadelige. På få undtagelser nær er intentionerne udmærkede. I mange tilfælde er der tale om småting. Formuleringerne er i mange tilfælde egnede til fri fortolkning og giver derved retsplejen et vilkårligt skær. I vist alle tilfælde er omtalen af gerningerne ledsaget af længden af den fængselsstraf gerningen er takseret til. Forskellen i fængslingsvarigheden tjener til angivelse af en graduering af forseelserne og er derfor nok nødvendig. Gradueringen burde naturligvis ikke måles i noget, som kyndige anser for værdiløst eller virkende imod sin hensigt.